undervisningen at arbejde med historiske film, serier og dokumentarer, så eleverne kan være sig dette for hold bevidst. For her ligger måske et af de store bidrag som historiefaget kan levere til vore dages mediebru gere: Bevidstheden om nødvendigh eden af kritisk bearbejdning af mediernes budskaber. I de seneste 70 år er det blevet mere og mere almindeligt, at begivenheder bliver dokumenteret ved hjælp af levende billeder. Det er i dag normalt, at dokumentere og distribuere på tv eller internettet samtidig med at tingene sker. Under Vietnamk rigen fik optagelser af krigens grusomhed konsekvenser for, hvordan krigen udviklede sig, og dengang skulle man vente med nyhederne til om aftenen. I dag spreder optagelser fra hele kloden sig via sociale netværk hur tigere, end nogen kan følge med. Selvom der på en del nyhedssites findes gatekeepers, der forsøger at sortere i strømmen, er der mange andre steder på internettet ingen redaktion, der kan vurdere billedernes kvali tet eller ophav. Det er ofte overladt til den enkelte. Derfor er arbejdet med levende billeder i historie undervisningen mere relevant end nogensinde før. Blandt medieforskere har man for længst opgivet forestillingen om publikum som passive og ukriti ske medieforbrugere til fordel for teorier om, at vi er aktive fortolkere – og måske i stigende grad omfortolkere – af den information og de fortællinger, som vi støder på. Hvis vi bruger historieundervisningen til at vise, hvordan brugerne af levende billeder er medskabere af betydninger, så kan historieforståelsen nuanceres, og eleverne blive vågne og stillingtagende medieb rugere. Filmplakaten fra 9. april, instrueret af Roni Ezra, 2015. Filmen er baseret på virkelige begivenheder i forbindelse med den tyske invasion af Danmark 9. april 1940. Omdrejningspunktet er en gruppe danske soldater, som har fået til opgave at bremse den tyske fremmarch, indtil de danske forstærkninger kan nå frem. I mellemt iden kapitulerer Danmark, men underretningerne herom når ikke frem til gruppen i tide, og de kæmper derfor forgæves mod den tyske overmagt. Filmens historieformidling blev generelt modtaget positivt af faghistorikerne, men det er langt fra tilfældet for mange andre film, der genskaber og fortolker fortiden. Bogens formål Film skal ses i historie har fokus på at få de faglige mål i spil i undervisningen. Bogen tager derfor udgangs punkt i forskellige former for anvendelse af fortiden i historiske film, tv-serier og dokumentarer: •Indledningsvis beskriver vi, hvorfor man skal forholde sig til historie i medierne. FORORD 5
Share
